De to navne “Strandgården” og “Strandgårdsskolen” refererer til den gård, på hvis jorde de er opført.

Det sidst opførte stuehus til Strandgården anvendes i dag som ”Pensionistgård”.

Strandgården, lå indtil udskiftningen i efteråret 1798 i Ishøj landsby på hjørnet af Ishøj Bygade og Pilemøllevej, der hvor det nye vandværk kommer til at ligge. 

Strandgårdens jorder, var ligesom mange andre af egnens gårde, underlagt “Duebrødre Kloster” i Roskilde. Gården skulle ifølge et gammelt Landgilde fra slutningen af 1600’tallet yde 8 tønder byg, 2 tønder havre, et lam, 1 gås, 4 høns og et ikke nærmere bestemt pengebeløb i stedet for hoveriydelsen.

Der findes et gammel sagn om Vikinge- eller måske røverhøvdingen Kong Hunding, som er knyttet til området ved den nuværende Strandgård. 

Kong Hundings Borg har efter sigende haft sin beliggenhed på Strandgårdens marker, lige syd for det nuværende stuehus.
Der er så sent som omkring år 1930, fundet rester af murværk som kunne være fra selve Høvdingeborgen. Den gang kunne man sejle op ad Lille Vejleå, der havde form af en lille fjord. De lave engarealer var på den tid vandfyldte og datidens vikingeskibe stak ikke så dybt i fjordens vande. 
Hvem var Kong Hunding? man ved det ikke, men sagnet fortæller at han måske var af “Vendisk” afstamning. Han slog sig ned her på stedet, byggede en Borg og ikke usandsynligt, har han brandbeskattet egnen. Han skulle have opført sig som en konge, med hals og håndsret over alle. Det siges, at Kong Hunding skal have givet navn til den nærliggende landsby Hundige.

Om denne sagnkonge berettes der både i islandske sagaer og hos Saxo, idet han skal være blevet myrdet af Helge Hundingbsbåe, hvilket også det gamle Helgekvad besynger.

En kendsgerning er, at voldene og voldgravene har eksisteret, samt at der er fundet rester fra gamle bygninger. Et andet Sagn siger også at Ishøj Kirke, omkring 1450 fik sit tårn fra, eller i hvert fald for en stor del, fra ruinerne fra Hundings Borg.