Jeg hedder Steen Skovhus og er:
Politisk er jeg:
- Formand for Ishøjlisten
- 1. suppleant i Ishøj Byråd for Ishøjlisten
Jeg kom til Ishøj i 1963, fordi min mor, i 1961, havde fået ansættelse på Torslunde-Ishøj Sognekontor, som det hed dengang. – Ville man have en fast stilling ved Torslunde-Ishøj Kommune, var det velset, at man boede i kommunen, derfor byggede mine forældre hus på Lokesvej, som vi så flyttede ind i i foråret 1963.
Hele min skolegang har jeg haft på Ishøj Centralskole, som i mine første skoleår var den eneste skole i Ishøj Kommune. Efter 6 klasse blev vi delt, så strandbørnene flyttede ud på den nye Vibeholmsskole, vi andre forblev på Ishøj Skole. 10 år fra 1964 til jeg tog realeksamen i 1974.
Efterfølgende har jeg blandt andet arbejdet på børne og ungdomspensionen i Ågården, været i forsvaret, undervist på forsvarets skoler, teknisk skole og i højskolen, derudover har jeg blandt andet været køkkenchef på Hishult Konsthall i Sverige.
Jeg er uddannet højskolelærer, vejleder og kok.
At jeg skulle blive lokalpolitikker og nu stille op som kandidat til byrådet var, må jeg indrømme, ikke planlagt. Men hvis man ikke vil udfordres, skal man som bekendt lære at holde sin mund.
Jeg har været politisk interesseret altid og har også tidligere været aktiv, så det at undres og blande sig, ligger nok ikke så fjernt.
Torslunde-Ishøj Centralskole
Politisk er der selvfølge mange ting at kaste sig over, men 3 ting ligger mit hjerte nært.
Sammenhængskraften i vores kommune er vigtig.
– Vi skal være os bevist, at Ishøj er en mangekulturel kommune, som består af langt mere end det, vi ser rund om Ishøj Bycenter.
Ishøj Kommune har et bycentrum med mange almennyttige boliger, 3 landsbyer, fredede herregårdsjorde, fredede strandenge, gammel skov såvel som flere nye områder med skovrejsning, strand, sø, og store landbrugsområder.
Hvis ikke vi anerkender vores mangfoldighed og drager nytte af alle Kommunens forskellige områder, og dem der bor der, risikere vi at kommunen knækker midt over, hvilket vil være en katastrofe.
Foreningslivet.
– Det frivillige foreningsliv er vigtigt af flere grunde. I idrætsforeningerne er det f.eks. de unge voksne der tager imod og træner dem der er yngre. Det er også dem der introducerer dem for alle demokratiets små facetter, gennem medlemskab, fællesskab, generalforsamling mv. De giver ansvaret videre og skubber på, så det pludselig er næste generation, der er de unge voksne, som tager sig af dem der nu, er yngre – det er er en del af det man kalder dannelse.
Foreningen er også vigtig for vores almene sociale liv, her skabes sammenhold og livskvalitet, her opstår fælleskaber som også kan støtte på vores ældre dage.
Det er vigtigt, at vi som kommune gør alt, det vi kan, for at støtte og facilitere et aktivt foreningsliv, da det giver kvalitet i alle livets faser.
Min umulige årgang
Social og Sundhedsområdet, specielt ældreområdet og den særlige sociale indsats.
– Et samfund er ikke bedre end dets evne til at tage sig af sine svage og sårbare medborgere. Kim Larsen, hele Danmarks national skjald, sagde “hvad skal vi med et samfund, hvis det ikke er til for at tage sig af de svageste, de rige skal nok klare sig”. Det gælder selvfølgelig også her i Ishøj.
Det er de ældre generationer, der har sørget for, at vi der er yngre, er i stand til at tage vare på os selv og hinanden, så hvorfor skal vi ikke vise, at vi også er i stand til at yde dem et værdigt ældreliv?
Og når det gælder de sårbare i alle aldre, hvilket problem de end måtte have, så er det vores pligt at sørge for, at også de kan tage del af samfundet på en respektabel og værdig måde.