Farvel til Limfjorden

Vi forlod Limfjorden samme vej som vi kom ind – fra øst via Hals.

Fra Løgstør til Hals er der omtrent 43 sømil – en sømil er 10 kabellængder, som hver igen er 185,2 meter, hvilket gør at en sømil er 1852 meter – vi skulle igennem tre broer, Aggersundbroen samt jernbane- og Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørre Sundby, alle for lave til, at vi bare kan gå under, så det blå- og hvidternede broflag, som tilkendegiver at man ønsker at passerer, var hejst. For fritidsbåde er der faste åbningstider, hvilket gav lidt ventetid et par steder. Før Limfjordsbroen blev vi en kort stund, på fornøjelig vis, underholdt af den lille gruppe delfiner, der har slået sig ned i Limfjorden omkring Aalborg. Forbi Aalborg Portland og Grønlandshavnen med de røde containere og røde fragtskibe – Royal Arctic Line’s farve er rød. – Apropos; vores skib hedder ”Nuno”, et grønlandsk navn, der bliver brugt til både drenge og piger, men også et gammelt grønlandsk begreb som kan oversættes noget i retningen af den mindste i familien, den yngste lille søde, den lille dejlige.

Slår man op i ”Den store Danske” henviser navnet Limfjordens første led ”Lim” til kalk. Men Limfjorden omtales også i de gamle norsk-islandske skrifter som ”Limafjoðr”. I denne navnedannelse er forleddet gammel-vestnordisk ”lim”, ”lem”, ”gren”, så hos de norrøne skribenter er fjorden altså ”grenfjorden”, ”den forgrenede fjord”. Som navnet antyder og som det berettes i de gamle sagaer, så bevægede norske og islandske søfarer og handelsrejsende sig hjemmevant i den vestlige, forgrenede del af fjorden. Om det er det ene eller det andet, må stå hen i det uvisse.

Hals har gennem sin placering ved mundingen af Limfjorden været et strategisk knudpunkt, i dag nok mest som transithavn for de mange lystsejlere til og fra Limfjorden, men man snyder sig selv for en god oplevelse, hvis ikke man bruger et par dage i byen.Allerede I de islandske sagaer er det beskrevet, hvordan danskere og nordmænd tørnede sammen i et stort slag ud for Hals omkring 970. Senere i 1191 var det de danske stormænd, der samlede deres korsfareflåde ud for Hals, inden de sejlede ud på det 3. korstog.Porten til Limfjorden har alle dage været vigtigt, den skulle forhindre fremmede og fjendtlige skibes indtrængning og det var her limfjordstolden blev opkrævet. Resterne af den gamle Hals skanse ligger der stadig. Et forsvarsværk igangsat af Christian d. IV og færdiggjort af Frederik d. III i 1654. Skansen mistede sin militære betydning i 1848, men den ligger der endnu med krudtmagasinet og tøjhuset, der i dag er byhistorisk museum.

Går man lidt op i byen bag havnen, støder man på kirken. Kirken er fra omkring 1200, dengang Frans af Assis var en ung mand og før Marco Polo tog til Kina. Den har som alle andre af landets kirker gennemgået flere til og ombygninger. Ved reformationen overgik den til kronen, men blev i 1695 solgt til kaptajn Christopher Henrik Moltke, der var kommandant i Hals. Helt frem til 1918 var den i privat eje, hvorefter den overgik til selveje.Kirken har 2 kirkeskibe hvorom det fortælles, at tidligere førstelære Schultz, og kommandant på skansen, fandt en skibsmodel på loftet af skansehuset, den lod han lods Mathias Iversen sætte i stand, hvorefter han gav den navnet ”Håbet” og forærede den herefter til kirken. Men noget tyder på at Mathias Iversen ikke var rigtig tilfreds med Håbet, for han valgte at lave et selv, et som skulle være endnu flottere. Den gav han navnet ”Arken”.

Bevæger man sig ud på kirkegården, nordøst for kirken, finder man en gravsten over forfatter Jørgen Christian Hansen (1956-1989). Han var uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet, men førte sin fødeegn med sig ind i sit forfatterskab. Hans hovedværk er trilogien ”Guldsmeden”, ”Hermelin” og ”Knæleren”.Jørgen Christian Hansen fortalte til tidsskriftet ”Bogens Verden” i 1983, hvordan en sætning kom til ham en aften, i en taxa, i december 1979 og som lød: ”Den første aften i bedstemors hus glimtede et underligt lysstrejf ude over fjorden”. Jeg har fået en ide til en novelle, sagde han straks til sin medpassager. Den blev til tre bøger på ca. 750 sider.

Vi forlod fjorden og satte kurs mod Grenå, hvor vores to børnebørn med forældre holdt ferie.

Efter et par dages sejlads ankommer vi igen til Køge Bugt i solnedgangen
Facebooktwitterlinkedinmail