Kejserens skæg

Kejserens skæg – Erkan Yapici

Mit svar til Erkan Yapici i Sydkysten d. 9. juni 2021

Erkan Yapici du er selv medlem af Social og Sundhedsudvalget, og når du argumenterer for, at vi ikke tilbyder akutpladser, er det blot en strid om kejserens skæg, for uanset hvad du kalder dem, er pladserne målrettet den samme gruppe borgere.

Du bemærker at Ishøj ligger nr. 3 på udgifterne til +80, hvilket desværre mere er et udtryk for, at Ishøj ældre over 80 år er blandt dem i landet, der er mest udfordret på sin sundhed, så det manglede da bare. 

Der hvor vi mere retvisende kan sammenligne os med andre kommuner, er på den samlede gruppe ældre over 65 år. 

Her indplacerer KL os, som den kommune der bruger tredje mindst penge på vestegnen, kun undergået af Høje Taastrup og Vallensbæk kommuner – og det til trods for de relativt høje udgifter til +80.

Erkan Yapici du fremhæver også et udtræk fra en Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen. 

Lad mig blot komme med to citater fra den uvildige undersøgelse, I selv fik foretaget, af området:

– ”Det er tilsynets vurdering, at der udestår kvalitetsarbejde og implementering af indsatser inden for medicinhåndtering/ -administration, kommunikation/respekt og pleje-/støtteområderne, da temaerne er opfyldt i mindre tilfredsstillende grad”

Og – ”Det er tilsynets vurdering, at den personlige pleje i forhold til halvdelen af de besøgte borgere leveres med en kvalitet, som i mindre grad imødekommer borgernes behov samt i mindre grad lever op til Ishøj Kommunes kvalitetsstandarter på området”

Slutteligt kan jeg kun støtte jeres ønske om at tilføre flere midler til hjemmeplejen. Socialdemokratiet og DF har i hele perioden haft et klart flertal i Social og Sundhedsudvalget – 4 ud af 5 medlemmer, så hvorfor har I ikke gjort det tidligere? belastningen på området har været kendt i flere år. Og hvorfor vælger I at fremlægge et så vattet forslag direkte i Byrådet?  I har flertallet i udvalget, der er restmidler i demografipuljen, I havde alle muligheder for at fremlægget et gennembearbejdet forslag. 

Hele byrådet er positivt stemt for jeres forslag, så jeres håndtering afstedkommer kun en unødvendig forsinkelse af udmøntningen. 

Facebooktwitterlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait