Julemanden – han bor da på Grønland – ikke?

Julemanden – han bor da på Grønland – ikke?

Som så meget andet omkring julen, ankommer også julemanden til Danmark i 1800-tallet. Vi møder ham en af de første gange i Peters Jul fra 1866, hvor den gamle Jul, med store kanestøvler på, vandre ind til staden. Beskrivelse af ham er meget lig, den vi kender i dag. En ældre hvidhåret mand, med røde kinder og et stort skæg der når helt ned til knæene, som skelner mellem artige og uartige børn. Men han bringer ikke gaver ud, i stedet bringer han julehygge til de artige.

”Men høre han, at far og mor 
er glade for deres drenge,
imens de pynte julebord
og lys i træet hænge,
da ler den gamle Julefar
og ind i stuen smutter.
Sit lys fra hatten ned han ta’r,
det funkler, og det futter;
med det han hen til træet går
og nikker i det samme,
straks fra hvert et lille lys der står
en klar og dejlig flamme.”

I 1898 får vi første gang at vide, at Julemanden bor på Nordpolen. I Julemandens bog med tekst og tegninger af Louis Moe fortælles der; at Julemanden bor så langt mod nord, at end ikke den store polarforsker Fridtjof Nansen har set røgen fra hans skorsten. Julemanden bruger hele året, står der, til at lave legetøj, som han deler ud til jul med hjælp fra nisser og engle. Det fremgår også at han medbringer selveste juletræet.

I dag er alting lidt lettere, og alle danske børn ved selvfølgelig godt, at man blot skal adressere sine breve til Julemand og sende dem til Nuuk i Grønland, hvor han henter dem med helikopter. Så selvom mange påstår, at julemanden egentlig er biskop Sankt Nicolaus – som døde for ca. 1700 år siden, så ved vi børn og barnlige sjæle bedre. For Julemanden bringer stadig gaver ud til artige drenge og piger, det ser jeg jo selv hvert år til jul.

Men hvem er egentlig denne biskop Nikolaus?

Sankt Nikolaus levede ca. mellem år 270-342. Han blev født ind i en kornhandlerfamilie i byen Patara i det nuværende Tyrkiet, hvor han også voksede op. Han blev senere biskop i byen Myra i det sydvestlige Lilleasien. Efter hans død fremkom en mængde historier om hans mange gode gerninger. Han hjalp de fattige og var børnenes beskytter. Engang hvor der udbrød hungersnød i byen Myra, overtalte han en skibsbesætning til at give deres ladning af hvede bort. Men ikke så snart skibet var blevet losset, var lasten fuld igen, derfor blev Nikolaus også skytshelgen for alverdens sømænd. Det er beskrevet flere steder, at han gav sine mange gaver i al ubemærkethed. For eksempel siges der, at han om natten lagde mønter i de fattiges sko, hvorfra vores tradition med at ophænge julesokken skulle stamme. 

Der er nok ingen tvivl om, at Sankt Nicolaus er julemandens ophav, men hans historie er et sammenrend af mange forskellige fortællinger. 

Selv var Sankt Nicolas en lille spinkel mand på omkring halvanden meter- viste det sig, da arkæologer fik lov til at åbne hans grav. Hans fylde fik han først, da han gik i land i Amerika og blev til Santa Claus. Han er blev nævnt i et par tekster i slutningen af 1700-tallet, men det er i et

digt fra 1823, han opnåede de for julemanden så velkendt træk.

Ifølge Clement Clarke Moores i “Et besøg af skt. Nikolaus”, var han “blød og rund”, og maven “dansede, når han lo, som en skålfuld gelé”. Denne muntre skikkelse havde røde kinder, og en næse der lignede et kirsebær. 

Om Julemandens travlhed hen over julen – som i gammel tid jo var vinterlysfesten, skal vi kigge i hedenske traditioner for at finde. Oprindelig var det Odin, Thor og alle de andre aser, der hvert år red gennem mørket. De nordiske guder skulle godt nok ikke dele gaver ud, men gennemføre “den vilde jagt”, som Odin anførte på sin ottebenede hest Sleipner. Mennesker skulle være forsigtige, hvis de vovede sig udendørs juleaften, for hørte de en voldsom støj i det fjerne, gjorde de klogest i at kaste sig til jorden og lukke deres øjne, for ellers risikerede de ulykkelige at blive hvirvlet med af jagtselskabet og forsvinde for evigt ind i dødsriget.

Så man kan roligt sige, at Julemande er en tidlig og helt ægte multikulturel skikkelse, som hurtigt fik kommercielle interesser.

Sankt Nickolas blev født i Tyrkiet, bosatte sig på Nordpolen og blev tyk i Amerika. Hans rensdyrslæde fik han af Louis Moe i 1898, hvorimod ”Rudolf med den røde tud” først kom til i 1939, da han blev opfundet til en PR-kampagne for stormagasinkæden Montgomery Ward. Den Ikoniske skikkelse blev stadfæstet i en Coca Cola reklame i 1931, og hans varme og underfundige latter stammer fra Disneys tegnefilm ‘Santa’s Workshop’ fra 1932. Hans julestress kommer vi nok til at give de gamle aser-guder Odin, Thor og alle de andre skylden for.

HO – HO – HO

/sk 

.

Facebooktwitterlinkedinmail