Vinden peb i mast og rig, så vi blev en ekstra dag i Glyngøre på Salling.

En fiskerihavn – jo – det var her at familien Priess grundlage den kendte fiskekonservesfabrik, og lidt stemning over havnen er der også, men hvis der skal Glyngøre sild på frokostbordet, så må man en tur i Super Brugsen. 

Varemærket ”Glyngøre” markedsføres i dag af Amanda Seafoods A/S i Frederikshavn. 

Enkelte aktive garn og line både ligger stadig i havnen, men de fleste, og største, er i dag beskæftiget med muslingefangst, enten her i fjorden eller rundt om i andre danske sunde og fjorde, det pudsige er, at der i Limfjorden er kvoter, mens der alle andre steder er fri fangst. Vi blev fortalt, at der på denne tid landes fleste muslinger i Holbæk, som så efterfølgende bliver kørt på lastbil til Vilsund Musling Industri i Nykøbing Mors.

Glyngøre havn var, hvad man måske ikke lige tænker på i dag også færgehavn indtil 1977. Frem til 1971 kunne man køre med tog fra Skive til Glyngøre med efterfølgende færgeoverfart til Nykøbing, hvor der var anlagt 800 meter spor til person og godstrafik. Nykøbing eller måske byen Jante, som Aksel Sandemoses hovedperson Esben Arenakke, i romanerne ”En sømand går i land” og ”En flygtning krydser sit spor”, vokser op i. Mange af indbyggerne i Nykøbing mente i hvert fald at byen Jante og Nykøbing var identiske, hvilket de tog meget ilde op, da de mente, at genkendelige personer blev udleveret og bagtalt, sågar skulle folk havde siddet og skrevet de ”rigtige navne” i biblioteket udgave af bogen ”En flygtning krydser sit spor.

Sandemose har senere kommenteret på påstanden: Jeg har skildret en by, jeg kalder jante, og som efterhånden er blevet kendt på ni sprog. Visse ting, som er blevet berettet i disse Jante-bøger, har skabt en legende om, at jeg taler nedsættende om Nykøbing. Naturligvis forholder jeg mig ret til at sige hvad som helst, men havde jeg ment denne by, havde jeg ikke ændret dens navn.

Aksel Sandemose nåede at blive forliget med indbyggerne inden hans død d. 6. august 1965.

Går man lidt op i byen, forbi Super Brugsen, kommer man til Kirken. Glyngøre kirke er Sallings yngste kirke, den er tegnet af arkitekt Charles Jensen, Brønderslev, og blev indviet 13. april 1919.

Det er altid spændende at besøge byens kirke og ikke mindst dens kirkegård, når vi kommer frem. Fra by til by, selv om de ligger nok så tæt, er her tydlige fortællinger om en udvikling og en kultur der er unik for det pågældende sted. På Glyngøre kirkegård kan man se, at byen indtil relativt nyligt var præget af centrale familier og deres virksomheder, fiskeindustrien, møbelfabrikken, købmandsgården m.m. Gravmonumenterne vidner om denne storhed. Man sagde engang, at Glyngøre havde flest millionærer set på indbyggertal i Danmark, om det er sandt, ved jeg ikke, men det siges, at indbyggerne var ganske stolte af påstanden.

Noget andet jeg også lige skal se, når jeg kommer til en ny kirke, er dets kirkeskib. I Glyngøre Kirke hedder det ”Erik” er fra 1919 og er en 4-mastet bark. Den er lavet Anders Madsen og opkaldt efter en søn. Anders Madsen var skibstømmer, blev ansat på ”Morsø Skibsværft” men ved værftets lukning begyndte han at fiske.