Hvad skal barnet hedde? Et evigt tilbagevendende spørgsmål når en nyfødt kommer til verden, og sådan er det selvfølgelig også når en ejendom skal navngives. Her er der måske nogle landskabelige tilknytninger, der gør valget lettere f.eks. Ågården, Østergården, Strandgården osv. Men hvordan kommer Landlyst ind i billedet? 

Gården Landlyst, som har givet navn til beboelsesområdet Landlyst Vænge og Landlyststien, er i sin tid udstykket fra Bredekærgård i Tranegilde. Den først kendte ejer er Jens Pedersen i 1840. I 1896 er gården opgjort til 5 tønder hartkorn, 2 skæpper, 3 fjerdingskar og 2 album.

Men hvordan fik den så sit navn? Intet tyder jo på, at dette skulle være en lystejendom for nogle udflyttende byboer, som navnet godt kunne antyde – men næsten.

Under 1. verdenskrig havde Danmark mobiliseret sikringsstyrken, som var stationeret på flere gårde her på egnen, også på gården Landlyst. Det vil sig, gården havde på dette tidspunkt intet navn, hvilket var ganske upraktisk når man skulle kommunikere med sine soldater, derfor blev det påbudt, at gården skulle have et navn. Familien på gården lod soldaterne bestemme, og da de tilsyneladende nød deres ophold på gården, døbte de den Landlyst.

Sådan, siger historien, fik gården Landlyst sit navn.